Gratis Rejsedagbog

 

 
asien » Beretninger » Banaue og risterasserne

Banaue og risterasserne

Så er der nyt fra østen igen.. Vi har dog besluttet at vi fremover vil opsætte det lidt mere dagbogs agtig, så vi selv kan bruge det som et minde når vi kommer hjem.

Onsdag d 6/2-13
Vi stod tildigt op, og tog bussen til Hong kongs lufthavnen, hvorfra vi et par timer senere fløj til Manila, Filippinerne. Da vi ankom fik vi straks skiftet til shorts, da vejret var betydelig varmere end i Hong Kong, ca 25 grader. vi tog en taxa op til den nordlige del af Manila, for at køber busbilletter til natbussen til Banaue samme aften. Vi fik de sidste billetter, så det var heldigt, selvom det betød bagsædet. Nu skulle de næste 7 timer blot slået ihjel inden bussen ville køre kl 22. Vi tog en taxa til shoppecenteret " Robbinsson", hvor vi fik lidt at spise og tilbragte ikke mindre end 3 timer på Starbucks( international kaffebar til jer der ikke skulle vide det). Vi blev gloet noget efter, formentlig fordi vi gik rundt med fuld oppakning, da vi ikke havde andre steder at stille vores mange tasker.
Kl 22 tog vi så den berygtede natbus op i bjergene til Banaue.

Torsdag d 7/2-13
Det var en meget lang nat, da bussen var langt fra komfortabel, vejen ujævn og et aircondition som bankede derud ad, så alle hunde frøs. Heldigvis var vi forberedt på dette (har sendt dig mange kærlige tanker Stephanie) og var forsynet med varmt tøj, sovepose og køresygpiller, så vi var godt dækket ind. Søvn fik vi dog stort set ikke noget af, så da ankom til Banaue kl 7, og efter at have fået lidt morgenmad og tjekket ind på Green view, kravlede vi i seng, og måtte slæbe os ud derfra til middag, for ikke at sove helle dagen væk. Vi gik herefter op ad et bjerg, for at se udsigten over Banaue samt  risterasserene omk den. En vandretur på 3,5 time og ca 6 km, så vi var noget mørbankede til aften, og ikke mindst voldsomt solbrændte, da vi grundet træthed og nedkøling fra bussen, havde glemt alt om solcreme :-(

Fredag d 8/2-13
I dag kørte vi til Batad sammen med 10 andre backpackere, som vi havde truffet på hotellet. Batad er kendt for dens fantastiske risterasser, som er på UNESCO's liste som det 8. vidunder. Risterasserene er bygget med håndkraft for 2000 år siden, og de ligner mest af alt er amphi teater. Vi gik og ned gennem terasserne, og så også Tappya fall (vandfald).det var varmt, og meget hårdt at vandre i den bagende sol og bakkede terræn. En af pigerne var særligt medtaget og pludselig gled hun og væltede ned fra en af terasserne, et fald på ca 2,5meter, og slog sin fod, så det blev en meget lang tur hjem for os, da hun stort set ikke kunne gå for smerter. Det gjorde dog at vi alle kom til at snakke rigtig meget sammen, så trods træthed og ømme ben efter 7 timers trekking i bjergene, gik vi sammen ud og fik aftensmad om aftenen.

Lørdag d 9/2-13
Sidste dag i Banaue. Vi orkede ikke mere vandring, da de sidste dage har været hårde, så vi besluttede at tulle lidt rundt i den lille bjergby og få styr på overnatning og flybilletter til Boracay. Det kinesiske nytår blir fejret lige for tiden, det kan sammenlignes lidt med vores jul, så det gør desværre at det er rigtig svært at finde hoteller, og alle flypriser stiger ligeledes. 19 tog vi natbussen tilbage til Manila. 
Lidt kulturelt info: De lokale i landsbyen går og tygger på nogle røde bær, det fungerer som en form for tobak, og gør den delvis høje. Det misfarver dog deres tænder kraftigt og er særdeles kræftfremkaldende. De går og spytter hele tiden, så der er røde plamager over hele byen, det er SÅ ulækkert!!

Søndag d 10/2-13
Vi troede ikke det var muligt at få en værre nat i bussen end den mod Banaue, men turen hjem var omend muligt værre. Chaufføren kørte som sindsyg. Vi lå i overhalingssporet 90 % af tiden, og da han på et tidspunkt overhalede 5 lastbiler ad en gang i et venstre sving, hvor han måtte hamre bremserne i pga en modkørende, troede jeg at det var ude med os. Den vilde kørsel resulterede så også at, at vi ankom til Manila kl 03 om natten, hvilket vi først skulle have gjort kl 06. Og så stod vi så der, i et af det mest skumle kvarterer i Manila med alt vores bagage og ingen steder at tá hen. Vi skulle flyve videre kl 16 den samme dag, så det ville ikke rigtig kunne svare sig at finde en overnatning, hvilket heller ikke var muligt på det tidspunkt af døgnet. Skumle mænd begyndte at kredse omk os, og tilbød os taxature. Heldigvis var der et andet dansk par(Sigrid og Mike), som var i samme situation som os, så vi valgte den taxachauffør som så mindst skummel ud, og fik ham til at køre os alle 4 til shoppecenteret "Mall of Asia", som godt nok var lukket, men så tilbragte vi istedet resten af natten på Mc Donald med masser af kaffe, og da solen stod op, gik vi ned på havnepromaden, hvor masser af lokale dyrkede aerobic, løb og hyggede sig. 
Så ja mor, du krummer nok tæer nu, men vi "overlevede" jo natten;-)
Om eftermiddagen fløj vi til Puerto Prinsessa på øen Palawan.

Beretnings info

 
EmediateAd