Gratis Rejsedagbog

 

 
2017rockymountains » Beretninger » Sundance - Sturgis - Rapid City = 125 km

Sundance - Sturgis - Rapid City = 125 km

- Så er det dagen - hvor vi kører til STURGIS for at opleve USAs største MC Festival.

- Vi har god tid denne morgen, vi skal reelt kun køre ca 80 km til Sturgis, men vi kommer afsted, og der er motorcykler overalt, hvor vi end vender blikket, det er ufatteligt at alle USAs Mcister har sat hinanden stævne i netop denne by.

- Vi bliver overhalet gang på gang, vi møder også mange modkørende der er på vej hjemover, man skal huske på at STURGIS FESTIVAL afholdes i dagene 7. - 13. august og vi ankommer d. 9. august.

- Vi ankommer til Sturgis omkring kl. 11:00 - kører stille og roligt ind i byen, kan se ret forude en gade på tværs hvor der kører mange motorcykler, vi drejer derfor af til venstre og kører hen ad en parrallelgade, og ser nogle ældre damer under en parasol, siddende ved en parkeringsplads - her kører vi ind og betaler US 5 for at parkere hele dagen, det viste sig at P-Plads tilhørte en overforliggende kirke, så menigheden benyttede chancen til at få lidt extra i kirkebøssen disse dage. Dejligt og sikkert atb parkere her, hvor der var opsyn hele tiden.

- Vi fik aftaget vort MC kluns og fundet shorts og sandalerne frem, for nu skulle STURGIS opleves.
- Vi gik op til gaden, hvor hele hurlumhejet foregik, 2 skråtparkerede motorcykler i midten af gaden og enkeltrækker i hver side af gaden - Yes de har brede gader derovre.

- Jeg har set mange MC´er samlet, men aldrig så mange og dominansen var Harley Davidson i alle mulige afskygninger, meget få andre mærker, man skulle ihverttilfælle se godt efter de andre for at få øje på disse. Mange vilde konstruktioner, som ALDRIG ville få tilladelse af det danske bilsyn til at køre på danske veje, men derovre er næsten alt tilladt eller også gør myndighederne intet for at ændre det.

- Vi fandt et dejligt sted for at få skyllet præriestøvet ud, og med facade ud til hele menageriet, små letpåklædte piger serverede de fornødne drikkevarer og inde i skyggen, blev de storbarmede bodypaintet, så der var en livlig trafik forbi disse piger der skulle bodypaintes, flot og frækt ser det ud.

- Nå men vi fik drukket lidt øl og gik herefter op gennem hovedgaden til vejs ende for at tage modsatte side retur. Det er helt utroligt hvad der faldbydes til en MC, som f.eks Hi-Fi anlæg, LED lygter og alverdens customized ting til ens MC, havde man en Harley Davidson, det må gud dog forbyde, så kunne man købe sig fattig her.

- Vi brugte mange timer her og fik set hvad vi var kommet efter.

- Da vi var mættet med indtryk, gik vi tilbage til vore MC og fik smidt sandaler og shorts, og taget MC klunset på igen, og kørte stille og rolig ud af byen, ned mod Rapid City der kun lå godt 40 km længere sydpå.

- Vort hotel var denne nat Holiday Inn Rushmoore, stort og dyrt, men det er nok som derhjemme - Efterspørgelse og pris hænger unægteligt sammen, vi var jo tæt på USAs største MC begivenhed og blev bonnet for US 236,00 for et dobbeltværelse samt 5 dollar for at parkere, de var ikke kede af det, heller ikke vi, for det var unægteligt et skønt hotel, som man godt kunne have nydt i nogle flere dage.

Dbh

Erik F / Road Captain

Beretnings info