Gratis Rejsedagbog

 

 
2017rockymountains » Beretninger » Denver på egen hånd

Denver på egen hånd

- Det var søndag og alle sov lidt længe denne morgen, vi havde aftenen forinden aftalt at ville besøge den store Botaniske Have.

- Efter et solidt morgenmåltid, havde vi aftalt med receptionen, at vi gerne ville med hotellets frie shuttlebus ud til Denver Airport og derfra tage letbanen ind til byen.

- I lufthavnen løste vi billetter, der for os der var pensionister kostede US 4,50 for hele dagen indtil kl. 03:00 næste dags morgen, vi kunne køre med letbanen og busser på den samme billet. På stationen hvor vi stod af, var vi heldige at den bus vi skulle videre med, lige var ved at skifte chauffør og kørte kort efter ud til Botabisk Have, imidlertid var vi ikke opmærksom under kørsel og så at Botanisk Have blev passeret, på trods af at vi venligst have bedt chaufføren om at standse der. Vi fik skyndsomt trykket på stopknappen og stod af ved et par stop længere fremme.

- Overfor stoppestedet lå der nogle store indkøbscentre, som vi besøgte, når vi nu var kommet derud, tiden var også blevet et stykke over frokosttid, så vi fandt en resturant i centret og fik noget godt til maven.

- Vi skulle tilbage til Botanisk Have, dog blev Vagn og Kasper tilbage, da de ikke helt var færdige med at foretage de sidste indkøb, så vi gik frem til stoppestedet og ventede en rum tid, idet der om søndagen kun blev kørt i hver retning en gang i timen, men endelig kom bussen og det var heldigt, fordi der var kommet nogle kedelige mørke skyer frem på himmelen, som så ud til at ville komme med regn.

- Vi kom af ved Botanisk Have på bagsiden, hvorfor vi gik rundt om det tilhørende P-Garageanlæg inden vi kom til hovedindgangen. Der var en stor og dejlig butik og mens vi var derinde, blev der lukket op for den virkelige store vandhane, det formeligt stod ned i stænger i en rum tid, for til sidst at ophøre, herefter kunne vi komme over i et af de store Orangerier / Væksthuse, der havde gangbroer i flere etager, så man kunne komme tæt på de store planter/træers kroner.

- Udenfor var der et stort japansk haveafsnit, med de skønneste bonsai, sø med koikarper, der var håndtamme så de kunne spise af ens hånd. Sådan en Botanisk Have er meget vanskelig at beskrive retfærdigt, den skal ses og opleves, for der er noget for alle ens sanser. Jeg vil runde med at sige, det var en kæmpeoplevelse.

- Vi tog sidenhen bussen tilbage til letbanestationen, kørte retur til Denver Airport hvor vi skulle ´fange´ hotellets shuttlebus, der kørte rimeligt præcis på bestemte klokkeslet, vor plan lykkedes og vi nåede rettidigt shuttlebussen og vi kom tilbage til vort hotel, tog et hurtigt bad og derefter en lille ´morfar´ inden vi gik ud og spiste.

- Turen er ved at være slut.. og der er kun at sige tak fordi i betroede mig den opgave, at lave touren og I fik lyst til at tage med.

Dbh

Erik F / Road Captain

Beretnings info