Gratis Rejsedagbog

 

 
asien2013 » Beretninger » The Druk trail

The Druk trail

Thimphu, Bhutan


Vi er indlogeret på et fornemt hotel i Timphu. Vi har væreti bad og har rent tøj på. Det regner ikke. Vi har tørre fødder og ligger ihvidt rent sengetøj og har ikke lyst til at bevæge os uden for. Nogen sinde.Det har regnet uafbrudt de sidste 5 dage. UAFBRUDT. Allerede den første dagblev mine sko gennemblødte. Faktisk blev hele mig gennemblødt – først af svedefter gåning op ad bakke i sol – siden af regn efter gåning opad bakke i skov.Da vi endelig nåede første lejrplads, var vi begge klar til at blivetransporteret ned fra bjerget af helikopter. Lejren lå i 3000 meters højde, sålidt højdesyge kunne vel altid være et påskud for en helikopterhentning. Dethele blev dog lidt lysere (i overført betydning – ikke bogstaveligt), da allevores ting, telt og tøj var tørt. Og vi fik serveret varm ingefærthe af kokken,der var i gang med at forberede vores middag. Vi havde et helt lille følge medpå trekket: en kok, en tjener, en hestefører og vores guide, Pemma. Dvs. 3retter mad hver dag under hele trekket! Vækning med morgenthe og varmt vanduden for teltet, så vi kunne vaske os hver morgen, inden vi satte os til etveldækket morgenbord. Eneste hage var faktisk vejret. Fucking regn HELE TIDEN.Vores guide forsikrede os på tredjedagen om, at det var det værste trek, hannogensinde havde været på (han kan ikke lide at være våd). Men trods våde tæerog ingen udsigter til Himalaya, har det alligevel været en stor oplevelse, såvi er altså ikke helt enige med vores guide. Omvendt har vi heller ikke nogetat sammenligne med. Vi har aldrig trekket før.

Vi føler, vi har været ved verdens ende og kun lige er nåettilbage til kanten af civilisationen. Vi er gået igennem tætte skove på stejlebjergskråninger, gennem blomstrende rododendron i 4000 meters højde, forbi vandfyldtevandfald (rengtidsbonus), ensomme søer og en yakokse. Vi har set bedeflag i demange bjergpas, vi har passeret og små stupaer i en sø langt langt væk fraalting. På andendagen mødte vi tilmed en bortblevet thaimand. Han var under fotograferingenaf et vandfald, nær vores andendagslejr blevet væk i tågen og var gået 10 km iden gale retning, indtil en af selskabets guider fandt ham og bragte ham tilvores lejr, hvor han udmattet og taknemmelig faldt om i en stol og fik varm theog energibarer (som Søren fandt frem til ham). Han tilhørte et selskab på 25thaier, der mosede foran os gennem bjergene iført crocs, klipklappere, tynderegnslag og joggingtøj. Fuck – de måtte være kolde og våde! Det er nemlig ikkesolskin og høje varmegrader, vi har været plaget af, de sidste 5 dage. Jegtænker lige nu taknemmeligt på de to matchende fleecetrøjer og de to matchendevandrebukser (med mange lommer), vi købte i Kathmandu. Jeg ved ikke hvad, viskulle have gjort uden dette praktiske matchende outfit, som virkelig kom tilsin ret, når vi nåede frem til lejeren. Det blev heller ikke dårligere af, atder lige kunne være plads til et par uldsokker i sandalerne, når vi fik degennemblødte vandrestøvler af. Jeg ved godt, hvordan jeg skal se ud resten afsommeren.

Der er frokost om lidt på vores fornemme hotel. Denvil vi ikke gå glip af, så lidt ud kommer vi nok alligevel. Håber I har det godtderhjemme.  Jeg tror, I har haft bedrevejr end os.

Beretnings info

Billeder

  • Vores grej pakkes på heste.

  • Udsigt over Paro på dag 1.

  • Vores lejr dag 1.

  • Søren i den praktiske campinghabit.

  • Vores lejr i 3500 m højde.

  • Det mørkeblå telt er toiletteltet...

  • Hundene er overalt i Bhutan - de sover om dagen og gør om natten.

  • Et af de mange templer i skyerne.

  • Middagsmad for både mennesker og dyr.

  • Vores hjem

  • Fra venstre: Guide, Hestemand, Søren, Maj, Tjener og Kok

  • En flod passeres.

  • Trætte ben

  • Guiden mente at det var nemmere at bære os end at vi tog støvlerne af.

  • Det utrolige heste som forcerede umulige stigninger i et halsbrækkende tempo.

  • Det sidste pas inden nedstigningen mod Thimphu.

  • Et pas passeres (bemærk den flotte udsigt)

  • Uden de danske bonbon bolcher var det ikke gået!

  • En af de små bjergsøer som vi så på vejen.

  • Yakokse

  • Det højeste pas på ruten. Bagved skulle have været flot udsigt over sneklædte bjerge.

  • En meget meget træt Søren - som ikke er klar over at han skal gå yderligere halvanden time.

  • Det tager mere end 10 år at blive rigtig buddistmunk.

  • En slurk vand på vejen ned gennem mudderet.

  • På vej af muddersti gennem skoven

  • Tæt på målet - Den ventende minibus og det længe ventede bad