Gratis Rejsedagbog

 

 
thailand » Beretninger » Umphang trek

Umphang trek

Nu starter den lange beretning om en lille pige i den vilde jungle :-)

Der blev byttet om på mine planer da jeg ankom til bangkok. Dels pga. oversvømmelserne og fordi jeg var den eneste der havde meldt mig på trekket den pågældende dag og man skulle være minimum to. det har jeg måske skrevet, men det korte af det lange er, at vi endte med at være 4 i alt -mig, Helle, Mie og Thea :-) Allerede ved start gik der lidt kuk i busbookingen, så to af os fik penge tilbage fordi vi ikke skulle med vip bus alligevel før på turen hjem. Så jeg endte i en natbus ca 8 timer nordpå helt alene med en masse thaier. Næste morgen ankom jeg til en parkeringsplads i Mae Sot, hvor en mand ved navn Mr. Lar(sen) ventede med et skilt på mig. Først kørte han mig hjem til ham, hvor jeg skulle hvile indtil de andre kom.. Jo jo.. det lignede en garage port han rullede op og sagde værsgo at komme ind. 6 uhumske madrasser lå på gulvet, men jeg tænkte"hva faen, hvis jeg skal ha sengelus kan det lige så godt være her" og jeg hvilede til de andre kom.

Mr. Lar lavede morgenmad til os og vi blev efterfølgende sat på et køretør der minder meget om de Filippinske jeepneys. (kan ikke huske hvad de hedder her, men det er en slags varebil med åbne sider og siddepladser indeni og udenpå). Og ja, allerede der startede udfordringen. Tror jeg vil mene der nok max er plads til 10 indeni. Men her (og på fili) er konceptet, at der altid liiiiiiige er plads til en mere.. Tror vi endte mellem 26 og 30. Holdt op med at tælle dem der hoppede på taget. Der sad vi så blandt lesbiske der ragede på Theas fødder, en 400 år gammel hyrdemand med rød-sorte tænder, kalot og råddden-lugtende forbinding om benet, og nååååhhh ja lugten af fisk... ved pausestop kom Helle nemlig til at træde på en flamingo kasse der ikke helt kunne holde til det, og i den var fisk for alle pengene. Turen var 170 km men tog 5 1/2 time.. og hold nu godt fast hvorfor.. vi skulle igennem ca 1000 sving i bjergene, og derfor skete følgende.. folk blev køresyge og brækkede sig. jæs jæs det var slet ikke en lang tur..

Vi ankom endelig til trekker hill i bjerglandsbyen Umphang, hvor vi fik vores hytte med to dobbelte madrasser med myggenet. ca som i junglen på fili. Vi blev præsenteret for det jeg nok vil kalde den mand jeg aldrig glemmer. kan ikke huske hans thailandske navn, men han sagde vi bare skulle kalde ham Kurt :-D ..Og Kurt var vores jungle guide, der har haft danskere gennem trekker hill i 20 år.. Kurt kunne så mange sjove danske ord, han forstod at bruge på de helt rigtige tidspunkter. :-) f.eks pegede han ned i jorden og sagde "stor lort fra en vandbøffel" og efter vi andre havde okset og mokset op i junglen, sagde Kurt "hvor svært kan det være " :-) Vi raftede  langs floden Mae Klong gennem junglen, hvor vi så frøer, aber, smukke sommerfugle, veraner og alt muligt andet. Vi spiste frokost inde i junglen bland kæmpe myrer og springedderkopper. Pludselig vandrer kurt længere ind i junglen med sin kæmpe jungle kniv, og fælder en tyk bambus stamme. han vil lave kopper til os vi kan drikke af. For hver gang der er en ring, er den hel indeni. Bagefter gik vi 11 km op og ind i junglen i pænt meget varme. Og junglen bød på tæt bevoksning som  kurt huggede os vej igennem med sin jungle sabel ;-) junglen byder iøvrigt også på kæmpe edderkopper og slanger og alt muligt andet hyggeligt :-) Jeg var ved at træde på en slange. Kurt så den var blevet kørt over for det inde i slangen var på vej ud, så han sørgede for den ikke led mere.. ..Vi kiggede væk.. Vi skulle overnatte i telte og spiste hos en hyggelig mand i hans åbne bambus hus. Kurt lavede selvfølgelig også maden. Vi gik til sydøst asiens største vandfald, Tee Loi Su, 400 meter højt hvor vi kunne bade forneden. man kunne springe i fra 7 meter. To af pigerne sprang. Jeg gik derop, men gik ned igen.. og det var faktisk en stor sejr at lytte til at kroppen sagde fra.. :-) Vi gik lige 8 km mere ind i junglen til Karen stammefolkene vi skulle overnatte hos. Vi sov hos en familie med 6 børn, og badede i floden hvor de andre også bader (fordi de ingen bruser har). Den sødeste familie med de sødeste børn. her hjælper alle til.. tror en af drengene var 7. han gik rundt med sin lillebror på 6 måneder i en slynge på maven. Vi blev budt over i et andet hus hvor der var gang i en forfest inden de skulle køre ind til byen for at fejre kongens fødselsdag (Stor ståhej hernede. han blev 84 år d 5. december). Vi smagte en shot af noget hjemmebryg. I øvrigt af det samme glas som allllleeee de andre også drak af. Og glasset var møgbeskidt, men ned kom det. Vi fik en gåturs rundvisning rundt i stammen med 300 indbyggere. Kurts ven i stammen, fandt engang en gibbonabe der var blevet efterladt som lille af sin mor. Nogle tidspunkter på året bliver den lukket ud i junglen, og så henter de den igen. Nu er den tilbage og gravid. det var så tydeligt at se at Kurt og aben har et helt specielt bånd. han kaldte på aben og den hoppede ned og krammede ham. Der hang den så på maven af ham gennem hele rundturen. Og han tog den med  ned hvor vi skulle sove.. så vi havde en gibbonabe på terrassen om natten, høns, grise og hunde under huset på jorden og en masse junglelyde at falde i søvn til. Næste dag blev vi hentet på terressen af to elefanter. en mor og en datter elefant. Vi skulle ride 3 timer OP og NED i junglen.. og det var det virkelig. En virkelig vild oplevelse og jeg fatter ikke hvordan de elefanter fik deres røve derned.. der var knap plads til mig.. .. ca 2 af timerne  var fantastiske og så skete det vi var blevet advaret imod... at elefantførerne kan være hårde ved elefanterne.. ..men at det der skete skulle ske, havde jeg i mit liv aldrig forestillet mig.. Vil skåne jer for detaljerne, for det var simpelthen så uhuman at jeg begyndte at græde. Og det ødelagde desværre humøret og den gode stemning for os alle og vi ville bare gerne af.. ..turen fik en ende og vi skulle slutte af med en frokost inden den 1000 svings lange tur tilbage igen.. vi sagde farvel til Helle der skulle videre nordpå mens vi andre tog natbussen tilbage til bangkok. I morges sagde jeg så farvel til de andre der skulle sydpå..

Takker for nogle helt unikke oplevelser, og lader ikke en enkelt dårlig oplevelse ødelægge alt det gode... Jeg er glad for jeg tog turen til Trekker Hill, Umphang

Beretnings info