Gratis Rejsedagbog

 

 
mia » Beretninger » 17. Kovalam Beach, Kanyakumari & Madurai

17. Kovalam Beach, Kanyakumari & Madurai

KOVALAM

Efter en mindre charmerende bustur ankom vi endelig til Kovalam strand. Kovalam er kendt for at være en gammel hippie koloni. Vi så skuffende nok ingen hippier, og der var nok ca. 6 andre hvide mennesker (turister) udover os. Så altså ualmindeligt kedeligt, men igen så fik vi vores hotelværelse meget billigt (ca.8,5 dkr. pr. mand). Det var meningen, at vi skulle nyde et par dage ved strandkanten. Men der var pakket med indere, og vi var garanteret et stort mandligt publikum. Der var sågar en pige der sagde inder-mændene havde taget billeder af dem, da de kom op fra vandet. Så det blev ikke til så meget solbadning.

Nå men vi fik da drukket nogle øller, shoppe, vaske tøj og surfet på high-speed internet. Hvor jeg endelig fik uploadet lidt billeder. Og vi fik alligevel 2 dage til at gå.

 

KANYAKUMARI

Hvis man er i Nordjylland, skal man selvfølgelig opleve Skagen. Og hvis man er i Kelera så skal til Kanyakumari, som er spidsen af Indien hvor 3 have mødes. Det var nu ikke lige helt den store wauv følelse, som vi havde regnet med. Der var pakket med indiske turister, da det for dem er et meget helligt sted. Det indebar naturligvis tonsvis af de obligatoriske foto sessioner. Anna og jeg blev enige om, at vi næste gang, vi skulle fotograferes, så ville vi lave sjove ansigtsgrimasser. Forstil dig lige ansigtsudtrykket på ejeren af fotografiet, når han skal til at vise fotografiet af hans nye hvide rige skandinaviske veninder til alle hans venner.

Ellers skete der ikke så meget i Kanyakumari. Jow forresten jeg fik min 4. rabisvaccine. Til dem der ikke ved hvad rejsende dog får sin tid til at gå med. Så kan jeg fortælle, at jeg brugte det meste af min eftermiddag på, at finde en butik, der solgte rabbisvaccinen, herefter hen og sidde i kø på hospitalet. Jeg havde svært ved at lade være med at grine, da det i venterummet åbenbart var helt almindeligt at bøvse og prutte højlydt. Endelig blev jeg kaldt ind til lægen. Han var pakket godt ind med masker og handsker, og jeg blev lidt bange for at der måske var udbrudt af en smitsom sygdom i byen. Men ak jeg lever stadig.

 

MADURAI

Madurai er berømt for sit enorme tempel, som skulle være et af Indiens største og smukkeste! Vi ankom sent aften - godt trætte og skulle finde et sted at sove. Der var desværre strømafbrydelse, så det var ikke helt nemt.

Og i en kombination af træthed og igen lys endte vi op med Indiens beskidste hotelværelse (har billeder som bevis). Vi blev enige om, at der ikke var blevet gjort rent eller skiftet sengetøj siden hotellet blev bygget. Men heldigvis var det så beskidt, at selv karkelakkerne og myrerne var forduftet.

Vi stod tidligt op, og nød vores morgenmad på en af de der små charmerende restauranter, hvor man sidder og nyder sin morgenmad, imens de er ved at fylde køkkenet op med varer. Bl.a. kom der en mand med 20 døde høns under armen. Det er vist godt jeg er opvokset på landet :). Så var det ellers ud i byen. Puha det var utroligt varmt. Sådan ca. nogle og 40 grader. Men Madurai var en ret charmerende by, men bl.a. cykel rickshaws. Jeg havde glædet mig meget til at se templet, men vi nåede kun lige derhen, og så fik Anna det meget skidt. Så vi skyndte os tilbage på vores beskidte hotelværelse, hvor vi slog tiden ihjel, indtil vi om aftenen skulle med toget til Bangalore.

Det var selvfølgelig lidt trist at bruge dagen på at stirrer ind i en beskidt væg, men jeg havde ikke rigtig lyst til at begive mig ud på egen hånd i så stor og hektisk en by. Men skidt pyt ... jeg har jo stadig et par mdr. tilbage i Indien, så der er meget endnu for mig at se. 

Beretnings info

Billeder

  • Bus staion

  • Kovalam Beach

  • Vores værelse i Kovalam
    (Our room in Kovalam)

  • Mia hvor de 3 have mødes
    (Mia where the 3 oceans get together)

  • Vores beundre
    (Our adimires)

  • En sadhu
    (A sadhu)

  • Besøg hos lægen
    (Visiting the doctor)

  • Diverse nødder
    (A lot of nuts)

  • Gadebillede i Madurai

  • Gade sælgere
    (Street vendors)

  • Gadebillede i Madurai

  • Det klammeste wc nogensinde
    (The most disgusting toilet ever)

  • Afsted til Madurai